Grauballe Børnegård

Drenge der cykler

Grauballe Børnegård er en integreret institution, og en del af daginstitution Gudenåen. Vi har til huse på en ombygget gård. Børnehavens lokaler er fra 2005 og i 2008 fik vi en tilbygning til vuggestue.

Vi er pr. 1. januar 2016 normeret til 72 børnehavebørn og 15 vuggestuebørn.

Vi har næsten fuldkostordning i vuggestue og børnehave med formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmåltid. Der er forældrebetaling til kostordningen.

Vi er en funktionsopdelt institution, hvor de enkelte rum har forskellige funktioner. Der er voksne fordelt og sætter en aktivitet i gang i forhold til husets forskellige rum. Dette giver børnene mulighed for, selv at vælge hvilke aktiviteter de har lyst til at deltage i. Samtidig er børnene inddelt i basisgrupper og faste spisegrupper.

Børnehavens basisgrupper er: Svaler og Spurve

Vuggestuens basisgrupper er: Mejser og Finker