Værdigrundlag

Vores vision er at skabe og fastholde en kultur med nærværende voksne, hvor børnene er trygge og føler sig som en del af gruppen og hvor selvværd og samværsrelationer opbygges.

De 3 børnehavers vigtigste opgave er i samarbejde med forældre, dagpleje og skole at give barnet de optimale opvækstbetingelser i det samfund vi lever i.

Vi vil med positiv tilgang, tage udgangspunkt i det enkelte barn. Styrke og støtte barnet hvor det har behov og til stadighed skabe et udviklende læringsmiljø.